Få flere links fra overskrift.dk

Overskrift.dk har for nyligt introduceret temaer, hvor forskellige redaktører udvælger de bedste blogs og hjemmesider inden for forskellige genrer.

Overskrift.dk (PR 6) giver i forvejen udmærket linkjuice, men her er der en mulighed for at presse lidt mere ud af appelsinen. Hvis man har en blog der passer til et af de eksisterende temaer, er det bare om at bede om at blive optaget i temaet, og så er der ekstra links til din blog.

Hvis der ikke er temaer der passer til ens blog, kan man bede om at blive temaredaktør. Jeg blev direkte spurgt om jeg ville være redaktør for sprog-temaet. Det ville jeg naturligvis gerne, og det har givet mig et permanent link fra temasiden. Super duper, så håber jeg bare at temasiderne kommer til at ranke godt.