Så mange penge tjente jeg i marts

Sidste måned lovede jeg at min rapport for marts ville blive mere spændende end for ferbruar, og det løfte kan jeg godt holde.

Jeg har startet to nye sider, og så har jeg eksperimenteret med PPC-marketing. Det er primært det sidste der har givet et pænt boost til min indtjening.

Her er tallene ( med ændringer ift. februar):

  • Google Adsense: 3.569 kr. (+134 kr.)
  • Netværker*: 20.059 kr. (+14.928 kr.)
  • Andet: 1.330 kr. (-530 kr.)

* = Euroads, MikkelsenMedia, Adservice, Partner-ads

Udgifter:

  • Annoncering: 12.372 kr.

Samlet overskud: 12.586 kr. (+4939 kr.)

Endnu en gang må jeg understrege at dette er min fritidsbeskæftigelse. Og lad mig lige sætte det lidt i perspektiv: 12.500 kr. svarer næsten til et dårligt betalt fuldtidsarbejde, eller en halv månedsløn for et mere almindeligt betalt arbejde, og det svarer nogenlunde til hvad man får i arbejdsløshedsdagpenge fra a-kassen. Således kan jeg roligt spare de ca. 4000 kr. det koster om året at være medlem af den billigste a-kasse.

PPC-marketing

Som nævnt har jeg eksperimenteret en del med PPC-marketing (pay per click), altså fidusen med at købe klik fra fx facebook og adwords, enten direkte til mine affiliate-links, eller til en af mine sider hvor jeg omtaler et eller andet produkt.

Dette er den væsentligste årsag til den kraftige stigning i både indtægter og udgifter. Samlet set har jeg brugt ca. 11.000 kr. på annoncering, hvilket har givet mig ca. 15.000 kr. i indtægter, altså et overskud på 4000 kr.

Det er en snæver margin, og det er ikke altid let at få det til at balancere. Det er også en ustabil indtægt, da det afhænger af om der er nogen kampagner tilgænglige som jeg kan finde ud af at sælge. Jeg vil skrive mere om mine erfaringer i kommende indlæg.

Mine sider

Det er stadig 10000kr.dk der trækker det største læs. Araknosofi har igen givet små 500 kr. i overskud, men jeg har heller ikke gjort meget ud af reklamerne. Og så har jeg tjent ca. 200 kr. på min nye side Gratis ting.

Andet

Det er superrart at sprede sine intægter lidt ud. Tidligere var det næsten kun Sponsorcar og Adsense-annoncer på 10000kr.dk jeg tjente på. Nu tjener jeg så småt på flere sider, og affiliatenetværkerne betyder mere og mere. Det gør mig mindre afhængig af den enkelte annoncør.

Jeg overvejer at droppe rapporterne fremover, da der er temmelig personlige oplysninger at løgge ud på nettet. Min vigtigste pointe har været at dokumentere at man kan tjene penge på nettet, og det er lykkedes.

I stedet vil jeg lægge mere fokus af at fortælle om effekten af enkeltstående tiltag. Det er jo fint nok at læse om at jeg tjener så og så meget, men det er måske mere interessant at læse om hvordan man selv kan komme til det.