Kunsten at skrive det første blogindlæg

Jeg har flere gange prøvet at oprette blogs som aldrig er blevet til noget fordi jeg er gået i stå allerede ved det første indlæg. Alt det tekniske er på plads; man har købt domænenavn, oprettet webhotel, fundet ud af hvordan man installerer wordpress, man har måske endda siddet og nørklet med wordpress themet, og så sidder man der med den blog som man på idestadiet havde en masse gode ideer til, og man er helt blank, for hvordan tager man lige hul på at skrive på den fede måde?

Nu er det her jo en metablog, så emnet for denne blogs første indlæg, skal naturligvis være noget inspiration til hvordan man skriver det første indlæg. Her er nogle ideer:

  • Den oplagte: Fortæl om hvorfor du har oprettet en blog, og hvad den kommer til at handle om.
  • Den uselvstændige: Tjek hvad dine yndlingsbloggere har gjort – gå tilbage i deres arkiv og find deres allerførste indlæg, og skriv så noget i samme stil.
  • Den præfabrikerede: Lad wordpress’ egen ‘Hej Verden’ blive stående.
  • Den upåagtede: Lad som om du har blogget i en evighed og skriv om det du rent faktisk har i tankerne.
  • Den realistiske: Skriv noget ligegyldigt, bare for at føle at du er i gang – der er alligevel ingen der nogensinde vil læse det, for du offentliggør ikke din blog før du har skrevet mindst fem indlæg, og der er ingen der bladrer så langt tilbage.

Hvad du end gør, så gør noget. Det er ikke altid let at komme fra ide til handling – det er lettere at komme fra en handling til den næste.

Jeg har det med at stoppe mig selv når jeg har en god ide, fordi jeg ikke vil udføre den, før jeg kan udføre den perfekt. Når jeg tænker sådan, bliver mine ideer sjældent til noget fordi det er pokkers svært at gøre noget perfekt første gang.

Efterhånden har jeg lært at det ikke handler om at levere et stykke arbejde, man kan være stolt af til evig tid, men om at lave noget der fører til nogle resultater. Hvis målet med din blog er at tjene penge, så er det det der tæller, og ikke hvor stolt du kan vise den frem til dine venner.

I øvrigt: Gå i gang med at skrive så snart du kan. Du kan altid sidde og fedte med grafik og effekter senere.

Og så er den blog skudt i gang.

3 kommentarer

  1. Tillykke med det nye site. Kan godt lide tilgangen, og mon ikke nok du skal få folk ind 🙂

    Held og lykke

    • Ylme on 15. november 2010 at 00:29

    Tak for alle dine gode råd, det har hjulpet en hel del. 🙂

    //Ylme

    • Mads on 6. februar 2011 at 18:14

    det har hjulpet mig meget, oprettede min blog for lidt over en time siden, og tror jeg vil forsøge at give den gas fra start.

Skriv et svar

Your email address will not be published.