«

»

apr 19

Hacket ind på side 1 med ‘viagra’

Jeg har haft en del hackerangreb på mine sider på det seneste. Som regel er det ikke vanskeligt at holde siderne rene, men det kræver at man jævnligt holder øje med dem.

For nogle dage siden lykkedes det hackerne at få min blog.10000kr.dk på side på google på søgeordet ‘viagra’. Jeg har aldrig prøvet at søgeoptimere det ord, men jeg forestiller mig at der må være en del konkurrence.

Anyway, klikkede man på min side i søgeresultaterne, blev man viderestillet til en eller andet pharma-side.

Hvordan det kunne lade sig gøre, ved jeg ikke, men det blev i hvert fald klaret ved at opgradere til wordpress 3.1.1. Men google har endnu ikke crawlet min side efter opdateringen, så den ligger stadig på side 1 på ‘viagra’.

Jeg har ikke forsøgt at monetize på dette hackerangreb, og har ingen planer om det. Jeg kan til gengæld fortælle at en 7. plads på ‘viagra’ ikke giver mere end 10-15 hits pr. dag. Lidt skuffende.

En irriterende biting ved angrebet er at når jeg kigger på indkommende links til siden i webmaster tools, så er den fuldstændig tilspammet med obskure pharma-sider. Tak for linkene, men de gør mig næppe nogen gavn, og jeg kan ikke længere få overblik over reelle links til min side. Gad om Google selv kan finde ud af at rydde op i den slags falske links?

16 kommentarer

Spring til kommentar-formularen

  1. Frederik

    Effektiv linkbulding fra hackernes side ved lige at smide blog.10000kr.dk op på første side på Google – uden viagra i dit title eller h1-tag. Det at viagra ikke indgår i din title gør nok også, at du ikke får så mange besøgende ved den søgning, da de søgende nok leder efter noget lidt andet end at tjene penge på nettet. 😉

  2. karsten

    Du skal ikke være ked af at du har fået de pharma links – de styrker stadig dit website.

  3. Frank

    Det lyder da helt vildt, synd det ikke var et lidt mere relateret søgeord de hjælp dig op med.
    I øvrigt ligger du ikke øverst mere, men er nu nummer 2 efter Livslinien.dk som er en selvmords og krise rådgivning. Hvad det har med Viagra at gøre er heller ikke lige til at regne ud..

  4. Ruben

    Ja, man burde måske lave en side om viagra og håbe på at nogen hackede den ind på førstepladsen 🙂

  5. Kristoffer Føns

    Det lyder eddermame mærkeligt.

    Ville dog med glæde få en hjemmeside omhandlet viagra hacket, hvis bare jeg havde lidt affiliate links på… 🙂

  6. italiensk restaurant

    Jeg har også fået hacket min side nogen gange, og min erfaring er også, at det som regel kan det løses ved at opgradere din WP version.

    Hilsen

    Rud
    http://restaurantikøbenhavn.dk/

  7. Bent Christensen

    Det var da vist en ny indfaldsvinkel til Blackhat SEO. Jeg kunne frygte det ikke går ustraffet hen i Google, da det jo er din side, der fremstår som synderen. Hvis det var min side, ville jeg nok selv anmelde det til Google.

  8. Casper

    Jeg har ikke gået i dybden med med det konkrete tilfælde, så jeg forholder mig bare til indlægget (det er også lige knap en måned gammelt). Anyway så viser det jo bare hvor sårbare Google er, og hvor nemt det er at manipulere med resultaterne. Du er tilsyneladende fjernet igen. Et enkelt spm. havde de opnået adgang til din blog, og manipuleret med nogle af dine sider?

  9. Ruben

    Jeg mener at min blog var helt intakt, men de havde fået plantet en eller anden form for redirect, så man kom ikke ind på min blog når man kom fra google, men ellers virkede alt helt normalt.

  10. Fw

    Hej ruben.

    du kunne godt lige komme med et par ord omkring om det havde en positiv eller negativ effekt på længere sigt.

  11. Ruben

    Jeg har ikke mærket nogen synderlig effekt af det. Jeg får nogle hits på ‘viagra’ men de skrider hurtigt igen.

  12. Jesper

    Frank Hellerup Madsen har skrevet et kanon blogindlæg om, hvordan man gardere sig imod denne type angreb vha. Google Alerts: http://densynligemand.dk/medicin-hackerne/

  13. Nikolaj Mogensen

    Hej Ruben

    Har også prøvet at få min webshop hacket. De havde åbenbart fået adgang til ftp med passwordet og overskrevet nogle filer.
    Heldigvis havde de ikke udnyttet det på nogen måde til at tjene penge på det, men http://e-scarf.dk var nede i en halv dag.

    Bruger du nogle sikkerhedsforanstaltninger i dag?

  14. Kim

    Google har meget fokus på sider som bliver hacket, og hvis man kører en wordpress side er det altid hensigtsmæssigt, som minumum, at lave en ændring af administrators brugernavn, så dette ikke hedder “admin”.

  15. Dennis

    Hej Ruben.

    Lyder ikke som en sjov oplevelse, men der er åbenbart folk som keder sig og nyder at ødelægge det for andre.

    Håber ikke at det sker igen!

  16. Hannah

    Haha held og lykke med det 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>