«

mar 27

Henvis en kunde og tjen penge resten af livet

For et par uger siden skrev Brian Brandt et fint indlæg om webshops der efter Brians mening (og min) er for fedtede med at dele overskuddet med dem bruger kræfter på at reklamere for dem.

En af Brians pointer er at man som partner kun belønnes med en beskeden procentdel for det første salg, mens webshoppen har gode muligheder for at tjene penge på kunden mange år fremover, fx ved at sende nyhedsbreve og tilbud osv.

Forestil dig hvor interessant det pludselig ville være, hvis de kunder du skaffer til webshoppen var dine resten af livet. Hver gang kunden købte noget i butikken fremover, ville du får en procentdel af overskuddet. Lige så længe kunden/webshoppen lever.

Der er flere webshops jeg har handlet i trofast gennem mange år efterhånden. Musik, spil, film og tøj handler jeg trofast hos ganske få butikker. Min kone har købt for mange tusinde kr. børnetøj i ganske få butikker.

Tænk hvis den affiliate der oprindeligt har henvist os til butikkerne ikke bare fik kommission af vores første køb, men af alle vores køb så længe vi er kunde. Der er pokkers til forskel på hvad man kunne tjene som affiliate efter den ene og den anden model.

Jeg kender ingen webshops der fungerer sådan. Som det er i dag, får du normalt kun kommission hvis kunden handler inden for 30-40 dage efter at have klikket på dit link. Men der er faktisk affiliateprogrammer der fungerer efter denne model.

Gambling – en meget lovende niche

I online gambling industrien er livstidsmodellen standard. Hvis man skaffer en kunde til casino, poker, sportsbetting el.lign., kan man potentielt tjene penge på dem mange år fremover. Gamblingsiderne giver desuden kommission på 25-30 % i stedet for de sølle 5 % man ofte får af webshops.

En undersøgelse viste for et par år siden at danskere i snit bruger 10.000 kr. om året på spil, primært hos Danske Spil. Hvis man kan skaffe bare én gennemsnitsdansker som konverterer fra traditionelt spil til online spil, kan man altså tjene 3000 kr. om året, resten af livet.

Kunden er din – med statsgaranti

Indtil i år har der været usikkerhed om hvorvidt det var lovligt at reklamere for udenlandske gamblingsider, men 1. januar 2012 fik vi en ny spillelovgivning hvor udenlandske firmaer kunne få licens til at udbyde spil i DK. Samtidig blev det lovligt at reklamere for firmaer med dansk licens.

Spillemyndigheden kontrollerer licenshaverne, og de har strenge sikkerhedskrav. Bl.a. skal kunder registreres med cpr.nr. og bruge NemID til at logge ind. Således sikrer man sig at hver kunde kun har én konto. Som affiliate er du dermed sikker på at hvis du først har henvist en kunde, så er det din resten af livet.

Kombinationen af at få tilbagevendende kommission for at henvise en kunde + statskontrolleret sikkerhed for at en kunde du har skaffet, ikke stikker af med en anden affiliate, bør få alle affiliatemarketers til at spærre øjnene op.

Anbefalede affiliate-programmer

Jeg har kigget på alle de forskellige gamblingsider med dansk licens, som har affiliateprogrammer. Her er nogle af dem jeg foreløbig har lovende erfaringer med:

  • Unibet Affiliates – Her kan man reklamere for Unibet, som er et stærkt brand der også har aggressiv markedsføring i tv-reklamer og som sponsorer. Unibet tilbyder en totalløsning med sport, poker, casino osv. med state of the art software. Unibet Group er børsnoteret i Stockholm, så progammet lever sandsynligvis i mange år fremover.
  • NordicBet Partners – Her kan man reklamere for NordicBet, som ligner Unibet meget. De er mindre kendte, men det betyder til gengæld at du ikke reklamerer for folk der allerede er kunder.
  • AffiliateLounge – Reklamer for bl.a. Betsson og Betsafe. Også komplette løsninger med sport, poker og casino. Betsson og Betsafe kører ofte nogle gode kampagner hvor det er let at lave signups.

Jeg er selv begyndt at reklamere for disse sider, og det ser foreløbig meget interessant ud, med pæne gennemsnitlige klikpriser. Jeg er ved at samle lidt statistik over hvordan de forskellige programmer performer. Mere om det i fremtidige indlæg.

5 kommentarer

Spring til kommentar-formularen

  1. Kasper

    Er det legalt at linke til spilsider med dansk spillelicens, hvis personen der linker til disse sider, ikke selv har dansk spillelicens? 🙂

  2. Ruben

    Ja, man må gerne linke til spillesider med dansk licens. Se http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1972740

  3. Kasper

    Arhh okaay 🙂 Tak for linket og den fine artikel 😉 Det gav blod på tanden hehe.

  4. claus

    hej ,jeg har i nogen tid forsøgt at undersøge dette . har fået en masse mails med systemer hvor det hele er samlet, det ser smart ud, men findes der ikke sådanne systener på dansk. jeg skal først have et pc kursus,før jeg vil kaste mig ud i det.men i mens kan jeg jo prøve at blive klogere og undersøge marked. claus

  5. Billy

    Ja, affiliate for spil og casino er noget der giver kassen, hvis man kan skabe trafikken. Af samme grund er det også der hvor konkurrencen er allerstørst og I skal op imod virkelig tunge drenge med mange penge i ryggen. Jeg ved ikke hvad det er for systemer du mener Claus?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>